Ny i skak...

Vi er en hyggelig skakklub i Odense. Har du lyst til at spille skak? Så er du særdeles velkommen hos os

 

Mandage kl. 19.00

Onsdage kl. 12:30 (Seniorer)

 

Otto Baches Vej 13

5230 Odense.

 

Du kan helt uforpligtende se klubben an og spille med den første måneds tid.

 

 

 

 

. . . . . . . Webmaster

Ny i skak? Information til dig der vil prøve skak!

 

Hvad er skak?

Skak er et brætspil som menes at stamme helt tilbage fra omkring 600-tallet i Indien. I dag spilles det af millioner af professionelle og amatører over hele verden.

Skak er et slags krigsspil, hvor 2 spillere hver har sin hær overfor hinanden, og efter tur flytter man en af brikkerne og prøver at slå modstanderens brikker. Målet er at vinde krigen ved at erobre fjendens konge. Skak kræver derfor en kombination af angreb og forsvar, og et stort overblik og evnen til at planlægge og tænke flere træk frem.

Skak er krig! En drabelig kamp uden blod, og man har derfor spekuleret i, om skak måske blev populært i tidernes morgen som et ikke-blodigt alternativ til at løse konflikter.

Skak spilles både som hygge på caféer og på nettet, men også i skoler som træning i logisk tænkning og koncentration og selvudvikling. Skak spilles også på hygge-/amatørniveau på de mange skakklubber rundt om i Danmark.

 

Jeg vil gerne prøve skak! Hvordan spiller man det?

Du er altid velkommen til at møde op i vores klub og lære dette spændende spil. Man bliver let fænget af dette ikke-blodige krigsspil! Kontakt formand Lars Petersen på e-mail inden du kommer, så han er klar til at lære dig spillet og vise dig vores klub. Vi har en gratis prøveperiode, hvor du kan prøve at spille skak hos os, og du kan selvfølgelig tage dine venner med.

 

Du kan også selv lære skak - når du køber et skakspil i en butik, vil der typisk følge en kort manual med. Der er også god information på nettet - men ofte alt for meget!

Du kender måske en eller to venner, der kan spille skak som du kan øve dig med. Men det er som sagt ikke nødvendigt at kunne skak eller være god til skak for at starte i en skakklub. Der findes spillere på alle amatørniveauer, ligesom i den lokale fodboldklub, dartklub osv.

 

Denne video kan hjælpe dig i gang med at spille skak:

Hvordan ser det ud, når man spiller skak?

Hvis du ikke har set nogen spille skak før, er det en god idé at bruge lidt tid på Youtube, hvor der ligger et utal af videoer - ja, skak er mere populært end man tror!

Typisk spiller man på tid, dvs. at du kun har X antal minutter til at lave ALLE dine træk og vinde. Det kan være 10 minutter eller mindre, eller det kan endda være over 2 timer (også kaldet "lang-tids-skak"). Det aftaler man på forhånd, og indstiller så uret inden man starter spillet. Tiden giver et ekstra pres, og træner dig i at tænke hurtigt og tage beslutninger under tidspres.

 

Som en lille "teaser" er her et spil fra 1. runde af VM i lynskak 2010, som blev spillet i Moskva. Lynskak betyder, at hver spiller KUN har i alt 5 minutter (eller deromkring). Spilleren med de hvide brikker er Hikaru Nakamura, som er en af de 3 bedste amerikanske skakspillere. Sort er ingen ringere end Magnus Carlsen fra Norge, som er regerende verdensmester i langtids-skak (også kaldet "almindelig skak").

Her er kampen Nakamura-Carlsen fra 1. runde af VM i lynskak 2010: